Årene er svundet, men ikke uden smerter af allerværste art, lige nu sidder jeg ganske alene i et lille hus, har mistet min elskede mand, mine seks børn ser jeg ikke meget til, det er som om de forsvandt sammen med min elskede mand, har været så grusom meget igennem, de sidste tre år, sidder i et fængsel og græder dag og nat....
.. Året er 1966, jeg bliver konfirmeret den 17. april, slutter min skolegang den 26. juni, færdig med 7. klasse og skal så ud i voksenlivet...
.. 1. november 1966 starter jeg i "ungpigeplads" på Thorupgård, samme dag kommer også ny fodermester og karl på gården, nu bliver min verden jo spændende..
.. 10. december tager jeg til mit allerførste bal, og her får jeg min første kæreste, en soldat fra sønderjylland, efter fem måneder, fandt jeg ud af at han havde vundet mig ved et væddemål om en kasse øl, heldigvis havde jeg overhovedet ikke haft mod til at have sex med ham, så han blev droppet igen...
..16. maj 1967, blev jeg efter et bybesøg, kørt hjem af vores fodermester, han gjorde tilnærmelser i bilen og jeg var solgt, næste aften sov vi sammen, ja vi sov nu ikke ret meget, kærligheden blomstrede og sprang ud i rigelig mængde og lige siden denne aften, har jeg elsket min HJERTEVEN..
.. Vi blev forlovet 17. september 1967 , købte gården "BAKHOLDT" 11. december 1969, blev gift 21. februar 1970, fik første barn 6. juli 1970, andet barn kom 13. april 1972, tredje barn kom 13. februar 1975, fjerde barn kom 3. august 1976, femte barn kom 6. maj 1980, og sjette barn kom 7. april 1981, og så var reden fuld af det dejligste kuld, tre piger og tre drenge...
.. Vi drev gården med køer og grise de første mange år, siden bare med køer plus opdræt, og vi dyrkede 37 ha. jord, så der var altid nok at lave, vi nød det, det var vores eget og alt gik godt, lige indtil i 1996, da faldt min elskede mand ned fra halmloftet og brækkede hoften, og derefter var det som om alt var efter ham, ondartet byld ved blindtarmen, ubehagelige åreknuder, som må fjernes, hofte må opereres påny, blodprop i hjernen kom som et lyn fra det ene minut til det andet i 2007..
.. Vi satte alle dyr ud i 2008, min elskede mand havde ikke længere kræfter til at magte dem, vi lejede al jord ud i 2010, vi magtede det ikke mere, min mand blev mere og mere svagelig, men vi nød al vores fritid sammen, tog på dejlige busrejser sammen, især til Tyskland, men også tur til Bornholm og tur til Norge og Sverige blev det til, en vidunderlig tid...
 I 1999 kom vores første barnebarn dumpende, glemmer aldrig det vidunderlige, det er at blive bedsteforældre, en fantastisk følelse, vi er beriget med en hel flok af børnebørn, og de er alle elsket..
Tiden gik sin gang på " Bakholt" og min elskede mand skrantede, i 2016 måtte han i kørestol, 17. januar i 2017 blev han indlagt på sygehus , vores 47 års bryllupsdag den 21. februar, var jeg til samtale med lægerne, angående min elskede mands blodprops udvikling lige her og nu, han var indlagt på behandlingshjem, til efterbehandling og genoptræning, det var forfærdende besked jeg fik denne dag, hans hjernelapper var stærkt svindende, så der kunne ikke gøres  mere, min elskede, elskede, elskede ægtemand og livets HJERTEVEN ville nu kun blive ringere, den 3. marts kom han igen hjem til mig, det var vidunderligt, men vores børneflok var splittet, havde nu kun kontakt med to af dem, det var grusomt at se sin elskede græde efter sine børn og børnebørn, som slet ikke kom hjem...
.. Den 11. april var en rigtig smuk dag, med sol og blå himmel, vi startede dagen ved 7.30 tiden, lige som alle andre dage med morgentoilette og morgenmad, til frokost fik vi sild, æg, rejer, laks og ost og øl og snaps, det var så hyggeligt... Kl. 15.00 satte vi en dansk film på, "Mød mig på Cassiopeia", da filmen var til ende, var det igen tid for hvile til min elskede skat, men da han skulle køres ind til sengen, blev han pludselig blå på brystet , farven steg ligesom vand opad, jeg fik ham lagt på sengen og ringede 112, i samme øjeblik som der blev svaret, mærkede jeg at min Elskede mand døde fra mig, jeg fik lige som en hinde trukket af kroppen, så jeg råbte bare i telefonen at alt var for sent, og så smed jeg røret, og så kom gråden i stride strømme, jeg forsøgte nu at få fat i mine børn, men ikke een af dem svarede, efter 20 minutters tid, strømmede det ind med folk, ambulance med 4 reddere, helikopter med læger, hjemmepleje og naboer, som alarmnummer havde ringet til...
Alt var kaos og jeg var ulykkelig, lægen konstaterede at min elskede mand var død af en blodprop i lungen, jeg glemmer aldrig denne oplevelse..
Ved naboens hjælp fik jeg kontakt til min ældste søn, gav ham meddelelsen og bad ham sige det til resten af flokken, i løbet af to timer var børnene samlet, men der var en underlig stemning, de fire havde jo ikke været hjemme siden januar, mon jeg kunne tilgive dem, ja det vidste jeg ikke lige her og nu men måske med tiden kunne jeg...
.. Ældste datter blev hos mig om natten, hun sov på sofaen, jeg sad som altid i min stol, blundede nok lidt efter alle de sørgelige hændelser, pludselig mærkede jeg et kærligt kys på kinden, jeg er sikker på at det var det sidste kærtegn fra min elskede HJERTEVEN inden han forlod "BAKHOLDT"...
Han blev liggende i sin seng om natten, det var dejligt at have ham i huset, næste dag blev han sunget ud fra "BAKHOLDT"..
Det blev som vi havde aftalt, " Vi bliver boende, indtil een af os skal bæres herfra.."